fredag den 25. juni 2010

Her til sidst

Sidst.
Klokken er halv 4, og i dag er det praktisk taget fredag.
Fucking fredag.
Den sidste.

Her i aften har jeg bare grædt, grint, spist, danset og skrevet breve. Læst min blå bog og grædt noget mere.

"For jeg vil
Aldrig aldrig
Aldrig aldrig
Aldrig undvære dig"

I år har jeg daset i solen, gået 1000 ture, snakket dybt, drukket mig fuld, gjort alt det jeg ikke måtte, haft det fantastisk og forfærdeligt.
Kærestesorg, skænderier, problemer.
Men det er jo en del af det.

Jeg har malet med mine fødder, jeg har lært noget guitar, jeg har spillet computer 8 timer i træk, ventet et halvt år med at aflevere en fransk stil - som jeg i sidste ende fik en anden til at skrive for mig - jeg har diskuteret alt fra ulandshjælp til hvad vi skal bruge livet til, til regler for hvornår man må låse døren til badeværelset.

Jeg ved ikke hvad jeg skal skrive mere.
De siger vi skal hjem i morgen.
Men jeg er hjemme.

tirsdag den 13. april 2010

Kært barn har mange frisurer

Typisk efterskole, tænker du sikkert.
Og jo, det er det da også set en lille smule før.
Piercinger, nyt tøj, nyt hår, nye interesser. Hele baduljen.
Dét er typisk efterskole.

Paradoksalt nok, havde jeg aldrig regnet med at efterskolen ville få mig til at ændre hår på den måde.
Men på den anden side; jeg havde heller ikke regnet med nye fremtidsdrømme - eller politiske holdninger.
(Ok, det sidste har heller ikke ændret sig rigtigt. Jeg har nok bare ændret fokus)

Jeg er gået fra langt, glat, knaldrødt 'arne-hår' (Terkel i knibe, dvs. pandehår og page) til noget kortere, som så blev farvet. Så jeg gik rundt med lilla-brunt pagehår hele julen.
Så var der vidst en der påstod, at jeg ikke turde klippe mere hår af - det resulterede først i sidecut (langt i den ene side, kort i den anden), så en hanekam, og så kom der dreadlocks i nakken.
På et tidspunkt blev jeg træt af folk der gloede, så jeg klippede det hele af - og blev så spurgt gentagende gange - fra fremmede - om jeg var lesbisk.
Jeg ved ikke helt om man vender sig til sådan nogle kommentarer - men jeg er i hvert fald begyndt at svare igen. På den ene eller den anden måde.

Og så i går gjorde jeg det vildeste:
Jeg blev platinblond!
Jeg kan knapt nok kende mig selv, og det kan andre bestemt heller ikke.
Tja, bare kald mig Eminem.

(Til alle på efterskolen: det mente jeg ikke. Hold op med at kalde mig det.)

Nu vil den opmærksomme læser bide mærke i, at jeg tidligere skrev at jeg ikke havde regnet med at ændre mit hår.
Faktisk var det også lige dét fact, jeg syntes fortjente et helt blogindlæg.
For man har et standpunkt til man tager et nyt - og især på efterskoler.

Måske tænker du: "Er du vimmer for en overfladisk teenager, hun tænker da godt nok meget på hvordan hun ser ud!
...Måske har du lidt ret, jeg tænker da på det. Og så lige på verdenssituationen, andre mennesker, fremtiden og hvad der nu sker omkring mig.
Lige nu giver jeg f.eks min værelseskammerat Camille's kæreste et ikke så politisk korrekt håndtegn.
Så kan han bare lade være at kalde mig Slim Shady!

lørdag den 20. marts 2010

Mit første, sidste og eneste billede på bloggen.

Indrømmet: jeg er mere til ord, end jeg er til billeder. Jeg er ikke særligt fotogen eller god til at tage dem - og jeg kan heller ikke finde ud af photoshop, så jeg kan ikke en gang lade som.
Men i anledning af foråret, kan i se dette: Frede og mig ude ved fodboldbanen - ikke helt så koldt som det måske ser ud... Men hyggeligt. Rigtig hyggeligt
- Tak til Tascha Rasmussen for at tage det. Nu er det forår!

Tja. Så blev det endnu et kort indlæg. Det næste skal nok blive bedre, det lover jeg!

mandag den 8. marts 2010

Måske var den lidt grov

Vores viceforstander Bo: "Og så har vi fået ny udenrigsminister. Hvem er det?"
Jakob (elev): "Det ved jeg! Det er vores alle sammens Lene Espersen!"
Bo: "Og hvad er det hun også er i det konservative folkeparti?"
Jakob: "Racist"

søndag den 7. marts 2010

I just thought you ought to know

Nå ja, der er noget jeg ikke har fået fortalt...
Jeg har klippet håret af!
Schwup, sagde det.
...Og så var alt hvad der var tilbage på Ronjas hoved lidt pjuskehår i siderne, og en ret bred hanekams-agtig dims midt på hovedet. Når jeg altså vil have det til at sidde sådan.
Og nå ja, så er det også halvlangt i nakken, med et underligt forsøg på nogle dreadlocks.
Voila!

fredag den 5. marts 2010

Pressemeddelelse angående den 1/3 2010

Jeg vil, på vegne af mig selv den 1/3 2010, sige undskyld.
Jeg håber lidt, at ingen nåede at læse det blogindlæg jeg skrev - mage til dårligt formuleret, klichéfyldt rod skal man lede længe efter.

Man kan sammenligne sådan en blog her med en klumme. Lidt om lidt af hvert.
Forskellen på en klumme og en blog er bare, at klummeskribenter har en redaktør.
Én der ser nøgternt på det, og kan finde ud af at sige "Duer ikke - væk!".
Det kunne jeg ikke i mandags.
Og det må i undskylde.

Jeg har luget ud i det, og har skåret rundt regnet halvdelen fra. Nu håber jeg så, at det ikke er helt galt. Det er faktisk blevet en hel del bedre, synes jeg selv!
Men hvis det er, kan jeg jo bare komme med endnu en undskyldning :)

mandag den 1. marts 2010

En ret slem slags allergi

Jeg har et mål.
Lige nu og her.
Klokken er 9, det er mørkt, og alle er af en eller anden grund på deres afdelinger. Altså lige bortset fra mig.

Min plan er at sætte et billede af min kontaktlærer Katrine på som baggrundsskærm på alle skolens computere - iført diadem og et ret fedt ansigtsudtryk. Med munden fuld af skumfiduser. Mens hun danser.
Det er sådan set bare for at have noget at lave, og så for at spice de OSO-opgaver vi laver i denne uge lidt op. Genialt, ikke?

Men nu sidder jeg jo her, midt i min geniale plan - og så laver jeg jo faktisk noget andet.
Og så slår det mig;

For hvad gør man, hvis man (som mig) har en voldsom allergi over for forpligtelser, og er lidt af en mester i åndssvage overspringshandlinger?
Ja, så gør man rigtig mange ting. Navnligt når man ikke burde.
Men hvad sker der så, når en forpligtelses-allergiker finder noget som er nice at lave - men som samtidig føles lidt som... En forpligtelse?
I mit eget tilfælde ville jeg nok have svært ved det.
Min allergi ville få mig til at slå ud. Ret slemt.
Selv hvis forpligtelsen var en efterskoleblog.

Så hvad kan man gøre ved det?
Det slog mig, at det jeg gør er at snyde mig selv. Som her til aften.
Jeg satte min kontaktlærer op som baggrundsskærm på et par af skolens computere - og hvad skete der så, da jeg først satte mig et mål om at det skulle være på alle computerne?
Det blev til en forpligtelse! Ad!
Det kan man jo virkelig ikke have.

Så jeg overspringshandlede. Igen.
Og bloggede!