Tanker om byen, forandring og - mig?

'Cross the border into the big bad world'
- Nærmere betegnet den forstadslignende del af København, hvor min familie bor. Eller, jeg bor der sådan set også. Når jeg ikke er på efterskole.

I dag er det søndag, og jeg burde ikke sidde og blogge. Men for en gang skyld er jeg alene - i hvert fald de næste 2 minutter. Og det skal udnyttes!
For jeg har ikke haft meget tid til at slappe af...
Jeg har været til fødselsdagsfest, demonstreret for klimaet og været hjemme til julehygge med familien.

Lyder det hyggeligt?

Det var det godt nok også!

Det er præcis den slags ting jeg lavede i en 'typisk god weekend', inden jeg tog på efterskole.

Og ja, det var en virkelig god weekend! Og det er det stadig.

Men...

Jeg ved ikke om det er fordi jeg har fået nye venner, er holdt op med at ryge, eller om det er fordi at jeg er kommet så langt væk fra byen. Jeg bliver bare stresset af det hele, på én eller anden måde.

Ikke bare af byen, men af hele tanken om, at der findes en verden udenfor.

Gymnasier, folkeskolevenner, politiske møder, julegaveræs og hvad der ellers hører til den verden jeg ikke normalt deltager i, er ikke bare noget der foregår langt væk.

Det foregår i en anden tid - som om det er i et andet univers.

- Men jeg elsker stadig min by. Det gamle og det nye og det støvede og de skæve.

Og jeg elsker mine venner. Også de gamle af dem!

Måske har jeg bare siddet for længe og spillet computer og snakket politik i mit eget hjørne af verden?

Ikke desto mindre, kan jeg mærke noget ske.

Forandring.

'Somehow I know it won't be the same'

Bilka-ulækker feat. Frede

Jeg er SÅ Bilka idag, det er helt vildt.

Ja ok, det har jeg så været de sidste... par mange uger.

Hvad mener hun dog med det, tænker du måske?

En "Bilka-habit" er slet og ret et joggingsæt. Eller noget der ligner - gerne i gråt, lyseblåt eller lyserødt. At være Bilka, derimod, er når man lever 'The Bilka-style' fuldt ud.

Så her når vi til pointen:

Jeg er nået til et stadie hvor jeg er... indrømmet. Halvulækker. Og mega Bilka.

Jeg har gået i (de samme) joggingbukser i 2 uger, nattrøje - og så efterskole-hoodie udenpå. Jeg behøver ikke gå mere i detaljer, vel?

Jeg er kommet til en erkendelse:

Hvis jeg bliver ved med det her, begynder jeg at mugne.

Det, min kære læser, er ikke optimalt.

Så en plan er iværksat. I samarbejde med Frede. Eller lad os sige, han fik skubbet mig i den rigtige retning. Han er vist enig i ovenstående.

Hvad var det lige vi snakkede om? Nå ja, planen:

Jeg vil gå i bad, børste tænder, rede mit hår, tage noget ordentligt tøj på og MÅSKE overveje at tage makeup på(?!).

Altså når jeg lige bliver færdig med at blogge.

Og klippe Jasmins hår.

Og hænge vasketøj op.

Og lave den superseje konfekt færdig ned i køkkenet (Jeg har lavet en lama! Og marcipan med Jalapenõs - men sig det ikke til nogen, det er en overraskelse...)

Hmm...

Måske skal jeg gå i bad i morgen?

Øv altså

Det er det eneste jeg kan sige lige pt.

Jeg havde ellers en fed weekend med kursus hos mit føromtalte ungdomsparti - jeg siger stadig ikke hvilket - med nye mennesker, gamle venner, masser af diskussion og (lidt) øl.

Problemet opstår så bare, når man vågner og tror man har tømmermænd.
Og senere finder ud af, at man nok har tømmermænd, men også influenza.
Skønt!

Så selvom jeg virkelig savner min efterskole (det gør jeg virkelig!) er jeg hjemme.
Mens skolen julehygger, ser jeg Bamse og Kylling på sofaen med panodiler i maven - og min Mac i skødet.
Sådan holder jeg mig oppe, selv når hele familien forlader mig for at tage i skole og på arbejde.
Øv altså.
Det burde jo også komme på et tidspunkt.
Så jeg håber bare det ikke er grisseinfluenza. Det ville være øv. Eller øf. Ha-ha.

Vil i høre mere dårlig humor? Det tænkte jeg nok!
Hvad er det frække ved hovedpinepiller?
Pano - Diller!

Nu må jeg smutte - der er Braceface på DR Ramasjang!! :O
Ønsk mig god bedring - og bedre humor :)

Valgaften!

SÅ er det tid.

Badadabummmm.

Kommunalvalg!!

Ok, det siger vidst ret meget om mig, at valgaften er noget af det bedste jeg ved.

Politisk nørd, jaja, jeg har hørt det før.

Men det er da vildt spændene!

Det bliver nu alligevel anderledes end det plejer. Som alt jo er anderledes på sådan en efterskole.

Jeg vil ikke sige hvem jeg holder med her, men jeg er medlem af et ungdomsparti - og står rimelig meget fast hvor jeg står.

Så en af måderne det her valg bliver anderledes for mig på er, at jeg ikke decideret har ført valgkamp - ikke ret meget, i hvert fald. Efterskole bliver lige prioriteret dét højere i denne her omgang...

Udover det er der jo også en anden hage - det er, at jeg jo nok ikke lige når til valgfest i aften.

Så denne her aften bliver med øjnene klistret til skærmen og popcorn - for noget sjovt skal der altså være ved en valgaften - jeg vil se hvor mange af mine knapt-så-politisk-interesserede venner jeg kan få med på den. Bare for at vise dem, at det her også kan være fedt!

Spændingen stiger!

Nå, jeg må løbe, jeg skal ha' lave noget historie inden i aften...

Jeg håber i har fået stemt - også jer 16-17årige der har mulighed for det!

Stille og roligt knald på

Rigtig mange fra min efterskole har sagt at 'den og den sang minder dem for vildt om efterskolen'.
Så jeg tænkte over det på vej hjem idag, mens Danmark for forbi.
For hvad er egentligt min ultimative efterskole-sang?
Rigtig mange sange har kørt så meget på repeat, at man ikke helt kan undgå at smile, når man hører dem et sted ude i det "virkelige" liv.
Men der er alligevel kun én sang der dukker op med det samme, når jeg tænker efterskole.

"Stille og rolig knald på" med Ufo Yepha

Ikke at vi har spillet den ekstremt meget. Kun på mit værelse, så vidt jeg ved.
Men det er sådan set underordnet.

Det er bare som om, at nogen har været inde og stjæle mine tanker til den sang.
Se det fra et efterskolesynspunkt, og glem detaljerne.
Så har du en bid min lykkelige lille verden.
Nok snak fra min side.
Jeg lader min yndlingsdel tale for sig selv.

"Ufo rykked' ind på Nørrebro
Og damen hun flytted' sku med
Så nu flakser vi rundt godt i gang med at bygge en rede
Ud af trådløst net og ps3
Neglelak på køl, Fifa 08 og GTA
Søndag formiddag med jogginsæt og bollehår
Brunch i sofaen, med Stelton og Holmegaard
Det' sjovt, for pludselig er vi selv sådan nogle
Med elevationsseng og en lille sjat på fælleskontoen

Så ville jeg helst ha' konen eller min frihed?
Det frie liv skræmmer når man ik' har nogen at dele med
Så jeg hviler i mig selv og smiler bredt
Fordi jeg ik' er forladt og fordi der stadig er masser pjat

Det' ik' kun fryd og gammen
Men jo jeg nyder varmen
Og har svært ved at tro på at den her vogn kan bryde sammen
Jeg jogger sømmet i bund og stikker hende en kærlig albue
For jeg har stille og roligt knald på

Og de spørg': hvad sker der med jer?
Ufo Yepha
Jeres liv må være gået i stå
Men vi har
Stille og roligt knald på!"

Opfølger

Jeg ved godt jeg har kørt de dersens flere-af-gangen indlæg før, men jeg bliver bare overvældet. Ord hober sig op inde i mig. De må ud. Kan man kalde det ordopkast?
Så for at gøre det hele mere overskueligt laver jeg nok lidt flere, lidt mindre indlæg.
Er i fine med det? (i har ikke noget valg, men lad os da bare skabe en illusion om at i har)

Nå men i hvert fald - først en lille opfølger fra i lørdags.
Hvordan gik det så?
Svaret er: Strålende! :D

Teater-opsætningen gik fænomenalt. Helt vildt. Så få fejl, at man skulle tro det var løgn.
Min rolle gik også fedt :D Jeg er så stolt af alle!
Efter stykket tørrede alle sminke af kinderne og nervøst sved af panden. Alle var ekstremt trætte, halvdelen af skolen var taget hjem med deres forældre grundet influenza - og nej, jeg overdriver ikke. Og vi har hygget lige siden :D

Vi snakker Star Wars maraton som maksimum aktivitet, sammen med kontaktgruppe-hygge (læs: flere film, popcorn og kage) Lazy days!
Altså, lige indtil i dag. Matematik-dag.
...Som jeg oven i købet er sluppet for. (Hurra!)
Jeg er nemlig taget hjem for at hjælpe min mor med en reception der skal holdes. Om det er 1000 gange bedre end matematik-dag? Ja, mand!

Det er faktisk helt ok at forlade skolen lidt. Jeg har trods alt ikke været hjemme siden efterårsferien.
- Jeg er vidst kommet ind i en ret god rytme med hensyn til at være nok hjemme, og nok på skolen. Det er dejligt.

Her til sidst vil jeg så citere min kontaktlærer Katrine, til forældresamtale i lørdags:
"Hvis man kan gå så langt som at sige, at man kan være født til at gå på efterskole, jamen så er det dét, Ronja er!"

Lad mig kalde dette indlæg Kathrine.

Ned- og optursdag.

Av, øv og yaaay!

Nu tænker du måske: Nå, men hvorfor så det?

Sagen er jo den, at vi har - indsæt fanfare - Performance-uge her på skolen!

En fantastisk fed uge, hvor man (jeg troede ellers det var umuligt) laver endnu mere end man plejer, og er endnu mere træt om aftenen.

Alle knokler med enten skuespil, filmklip, musik, dans, lysopsætning, kostumer og rekvisitter. Og køkken.

Alt dette arbejde skulle gerne munde ud i en stor forestilling (læs: i aften!), og forældredag (læs: idag!).

Det er en fin kombi - det gør unægteligt skole-hjem samtaler lidt federe, når der er underholdning bagefter, ikke?

Så jeg er sprunget ud som skuespiller, selvom jeg aldrig i mit liv har prøvet det før.

Vi har knoklet, vi har øvet, jeg har skreget "KENNETH!!!" mindst 1000 gange (min rolle er en snobbet instruktør, Kenneth er min assistent). Det viste sig, at jeg faktisk er helt ok til det der med skuespil. Men alligevel. Behøver jeg beskrive hvor spændt jeg er?

Måske tænker du så: hvad er der nedtursagtigt ved det?

Nu ligger landet jo sådan, at jeg er indehaver af en ret fantastisk søster.

Tvillingesøster.

Kathrine.

Deraf indlæggets navn.

Som sidder derhjemme.

Far, far away.

Vi regnede det ud i sommerferien, og vi har aldrig været væk fra hinanden i mere end 2 uger af gangen.

Eller, det har vi så nu.

Og nøj hvor jeg savner hende.

Og her kommer nedturen:

Hun er taget til Landskonference i Danske Skoleelever (DSE) denne weekend.

I don't blame her. Hvis jeg havde kunnet, var jeg salv taget af sted.

Men - hun kommer ikke. Og jeg har ikke set hende siden efterårsferien.

Det slog mig, at der er så mange vigtige ting med mig, som hun bare ikke er her til at se.

Og det giver altså en klump i halsen af dimensioner.

Jeg har hørt at savn er sundt.

Hvilken helsefreak jeg er.

Men jeg må nok til at smutte, los parents kommer lige straks. Vi har gjort hovedrent, værelset stråler simpelthen! :D Det er lækkert, kan man sige. (ha-ha)

Ønsk mig held og lykke!

Forundring over forandring

Inspireret af min veninde Jasmin, laver jeg nu en liste over forandring.
Af mig altså - kender du mig, ser du det spektakulære, kender du mig ikke synes du sikkert noget af det er lidt vildt alligevel.

Ja, jeg ved godt jeg lige har skrevet et andet indlæg. Men hvad skal man ellers gøre når man sådan bliver ramt af en pludselig kreativitet?

Forandring og ting jeg har erfaret de sidste 2 måneder:
(I tilfældig rækkefølge)

Jeg er gået fra hardcore windows-addict til den vildeste mac-bruger
Toiletrengøring klarer jeg snildt
Filmredigering? Du gør bare sådan og sådan og...
Jeg har rent faktisk gået med hårspænder (oh yeah. Jeg mener det.)
Jeg har lært at lave ligninger
Guitar er faktisk slet ikke så svært som man skulle tro
Jeg har lært at den største lykke i verden, det er når man får brev
At bruge en lørdag aften på at farve en venindes hår blåt og spille guitar kan være mindst lige så underholdende, som at drikke din hjerne væk.
Intet internet, ingen skole
Og så er joggingbukser da fine at gå med 2 uger i træk!

Ode til Camille

Her følger et lille digt (som ikke rimer) til min roomie Camille, som føler sig noget så forsømt over, at jeg har nævnt Julie i min blog, og ikke hende.
(Jeg har nu heller ikke nævnt Freja, men det har hun det åbenbart godt nok med. Eller, jeg har jo sådan set nævnt dem allesammen nu...):

Camille, Camille, min roomie
Du larmer, du råber, du griner sjovt
Du gemmer dig bag min dyne
"Din lille satan!" som du siger
og den rare musik fra dine højtalere
Jeg ved meget om dig, du ved meget om mig
Du ved måske nok mere om mig
Men det er underordnet

Lånte børster
Grineflip
Så man bliver kvalt i mentos
Rod der ryddes
Og rodes til igen
Twilight på væggen
Selvom de stirrer ondt
Men det er underordnet

Sådan kan man også gå på efterskole

Hørt under aftensmaden:

Julie: "Er der ikke mere salat?"

Neia: "Det tror jeg ikke... Du må da godt få mit"

Julie begynder at spise Neias salat

Neia: *gisp* "Var der flere agurker i? Jeg ville vildt gerne have agurkerne!"

Julie stopper op og fisker 2 stykker agurk ud, og giver Neia dem i munden

Neia: "Den sidste var helt varm"

Tid der flyver væk

Så er det her jeg kigger min blog lidt igennem - det er helt utroligt hvad der er sket siden sidst!

Mig og Fredes føromtalte maling/lærred projekt er færdigt, det er mundet ud i et lille maleri der hænger i spisesalen. Voila! - Foto følger :)

Jeg har fået ny roomie - hun hedder Julie og gik her sidste år - og så er hun vildt sød :)
Og så var det efterskolernes dag, det var rigtig... Skørt. Mere eller mindre som jeg forventede. Men fedt nok alligevel :)

Min tur til Bruxelles i efterårsferien er en realitet! Jeg har ikke fortalt noget før, men jeg skulle lige være sikker på at det blev til noget. Såå... Mig og 3 venner tager ganske alene med nattog på fredag! Det kribler i maven af mere end én årsag...

Tiden flyver, alting sker på én gang. Derfor er det lidt svært at overskue at fortælle alt. Selv bare i store træk. Som min veninde Neia sagde idag: tingene ændrer sig konstant. Man kan måske ikke se det, men det gør de virkeligt.

Jeg tror jeg er klar til at sige, at efterskolen er ét af de ultimativt bedste valg jeg har taget. Nogensinde. Her er så forbandet fedt!

Stemningsbillede

Mig, Frede og Tjalfe på deres værelse.

Lærred.

Maling.

Brød til at tørre op med.

Analogik til øregangene.

Dejlig dag.

Livet er, hvor du er

Nøj hvor jeg tænker.

På alt og intet.

Jeg er holdt helt op med at informere hjem - jeg får ikke engang svaret på min søster sms i går... (Hvis du læser det her, Kathrine - så undskyld)

Det har ellers været en god weekend. For en gangs skyld.

Den startede allerede torsdag, så jeg var meget alene hjemme mens familien var i skole og på arbejde... Men det gjorde ikke noget. Behøver jeg prøve at beskrive hvor meget søvn jeg havde at indhente?

Der er sket så meget. Det er ret underligt med sådan en forlænget weekend.

I starten er det som det plejer - man savner skolen helt ubeskriveligt. Varm frokost det lugter lidt af karry, sjove grin, hyggelige roomies og aften-te.

Men så går der alligevel nogle dage, og man begynder rent faktisk at hygge sig lidt. Når man lige får vænnet sig lidt til, at hvis man vi se en ven skal man ringe til dem først. Hvor irriterende!

Menmenmen, nu er jeg hjemme. Hjemme på skolen igen.

Vi har liniefags-uge - min linie er mest politisk sniksnak og diskussion, men denne her uge laver vi klima-film til en konkurrence. Det er ret fedt, vi har fået nogle gode idéer...

Timerne går.

Nå ja, og så har jeg nok ikke fortalt alt der er sket.

Men det kan også være ligemeget.

"When we remember someone, we make them present"

- Havde min storebror som facebook-tekst mens han var i Canada.

Det minder lidt om hvad jeg tænker for tiden.

Hjemme igen

Endnu en gang er jeg hjemme.

Tja.

Hjemme?

Mit værelse bliver mere og mere støvet, men udover det er alt som det plejer.

Og dog.

Det er som om det hele er for småt, forkert, for... Ikke mig. Det passer mindre til mig nu.

Måske lyder det sindssygt?

Vi har trods alt kun været på skolen i 3 uger.

Der er ellers travlt når man endelig er hjemme.

Venner der vil have én ud, familie der vil have en til at blive.

Jeg har 1000 ting at gøre...

Det lyder måske lidt surt, men nu har du, kære læser, heller ikke liiiiige fanget mig i et happy moment.

Men hey, der er mindre end 2 døgn til jeg er tilbage på skolen! :)

(Dyb speaker-stemme presenterer:)

And now, we proudly present to you, ladies and gentlemen:

The Fredags-farvel-sang!

"Det' smadder smadder surt, for nu sir' vi farvel

men det er ikke trist for vi ses alligevel

Vi moonwalker tilbage og spiser noget kage

Hav en herlig weekend og vi ses!"

Hov

2 uger.

2 uger?

2 uger!! :O

Hvis De undrer Dem over den lettere alternative indledning på dette indlæg, er her forklaringen:

Det slog mig lige.

Vi har været på efterskolen i 2 uger nu.

2 uger med svedige håndflader, nervøs stammen, ingen søvn og manglende kontakt med hvad der før var "hjemme".

Men samtidig (for mit vedkommende, i hvert fald) også 2 fantastiske uger med varm kakao, søde roommates, nye indtryk, gode diskussioner - hvilket folk der kender mig vil vide hvor højt jeg sætter pris på - og en helt ny hverdag.

Bare for at nævne lidt.

Og nøj hvor har jeg glædet mig.

Ok, indrømmet - det var et syret sommer.

Totalt pubertet i luften hvor end jeg var, og alt hvad der dertil hører sig af drama.

Der har stort set ikke været tid til at være spændt - ingen pusterum.

Og så var vi her.

Og hvor er her helt utroligt.