søndag den 13. december 2009

Tanker om byen, forandring og - mig?

'Cross the border into the big bad world'
- Nærmere betegnet den forstadslignende del af København, hvor min familie bor. Eller, jeg bor der sådan set også. Når jeg ikke er på efterskole.

I dag er det søndag, og jeg burde ikke sidde og blogge. Men for en gang skyld er jeg alene - i hvert fald de næste 2 minutter. Og det skal udnyttes!
For jeg har ikke haft meget tid til at slappe af...
Jeg har været til fødselsdagsfest, demonstreret for klimaet og været hjemme til julehygge med familien.
Lyder det hyggeligt?
Det var det godt nok også!

Det er præcis den slags ting jeg lavede i en 'typisk god weekend', inden jeg tog på efterskole.
Og ja, det var en virkelig god weekend! Og det er det stadig.

Men...
Jeg ved ikke om det er fordi jeg har fået nye venner, er holdt op med at ryge, eller om det er fordi at jeg er kommet så langt væk fra byen. Jeg bliver bare stresset af det hele, på én eller anden måde.
Ikke bare af byen, men af hele tanken om, at der findes en verden udenfor.
Gymnasier, folkeskolevenner, politiske møder, julegaveræs og hvad der ellers hører til den verden jeg ikke normalt deltager i, er ikke bare noget der foregår langt væk.
Det foregår i en anden tid - som om det er i et andet univers.

- Men jeg elsker stadig min by. Det gamle og det nye og det støvede og de skæve.
Og jeg elsker mine venner. Også de gamle af dem!
Måske har jeg bare siddet for længe og spillet computer og snakket politik i mit eget hjørne af verden?
Ikke desto mindre, kan jeg mærke noget ske.
Forandring.

'Somehow I know it won't be the same'

lørdag den 5. december 2009

Bilka-ulækker feat. Frede

Jeg er SÅ Bilka idag, det er helt vildt.
Ja ok, det har jeg så været de sidste... par mange uger.

Hvad mener hun dog med det, tænker du måske?
En "Bilka-habit" er slet og ret et joggingsæt. Eller noget der ligner - gerne i gråt, lyseblåt eller lyserødt. At være Bilka, derimod, er når man lever 'The Bilka-style' fuldt ud.
Så her når vi til pointen:
Jeg er nået til et stadie hvor jeg er... indrømmet. Halvulækker. Og mega Bilka.
Jeg har gået i (de samme) joggingbukser i 2 uger, nattrøje - og så efterskole-hoodie udenpå. Jeg behøver ikke gå mere i detaljer, vel?

Jeg er kommet til en erkendelse:
Hvis jeg bliver ved med det her, begynder jeg at mugne.
Det, min kære læser, er ikke optimalt.

Så en plan er iværksat. I samarbejde med Frede. Eller lad os sige, han fik skubbet mig i den rigtige retning. Han er vist enig i ovenstående.
Hvad var det lige vi snakkede om? Nå ja, planen:
Jeg vil gå i bad, børste tænder, rede mit hår, tage noget ordentligt tøj på og MÅSKE overveje at tage makeup på(?!).
Altså når jeg lige bliver færdig med at blogge.
Og klippe Jasmins hår.
Og hænge vasketøj op.
Og lave den superseje konfekt færdig ned i køkkenet (Jeg har lavet en lama! Og marcipan med Jalapenõs - men sig det ikke til nogen, det er en overraskelse...)

Hmm...
Måske skal jeg gå i bad i morgen?