Øv altså

Det er det eneste jeg kan sige lige pt.

Jeg havde ellers en fed weekend med kursus hos mit føromtalte ungdomsparti - jeg siger stadig ikke hvilket - med nye mennesker, gamle venner, masser af diskussion og (lidt) øl.

Problemet opstår så bare, når man vågner og tror man har tømmermænd.
Og senere finder ud af, at man nok har tømmermænd, men også influenza.
Skønt!

Så selvom jeg virkelig savner min efterskole (det gør jeg virkelig!) er jeg hjemme.
Mens skolen julehygger, ser jeg Bamse og Kylling på sofaen med panodiler i maven - og min Mac i skødet.
Sådan holder jeg mig oppe, selv når hele familien forlader mig for at tage i skole og på arbejde.
Øv altså.
Det burde jo også komme på et tidspunkt.
Så jeg håber bare det ikke er grisseinfluenza. Det ville være øv. Eller øf. Ha-ha.

Vil i høre mere dårlig humor? Det tænkte jeg nok!
Hvad er det frække ved hovedpinepiller?
Pano - Diller!

Nu må jeg smutte - der er Braceface på DR Ramasjang!! :O
Ønsk mig god bedring - og bedre humor :)

Valgaften!

SÅ er det tid.

Badadabummmm.

Kommunalvalg!!

Ok, det siger vidst ret meget om mig, at valgaften er noget af det bedste jeg ved.

Politisk nørd, jaja, jeg har hørt det før.

Men det er da vildt spændene!

Det bliver nu alligevel anderledes end det plejer. Som alt jo er anderledes på sådan en efterskole.

Jeg vil ikke sige hvem jeg holder med her, men jeg er medlem af et ungdomsparti - og står rimelig meget fast hvor jeg står.

Så en af måderne det her valg bliver anderledes for mig på er, at jeg ikke decideret har ført valgkamp - ikke ret meget, i hvert fald. Efterskole bliver lige prioriteret dét højere i denne her omgang...

Udover det er der jo også en anden hage - det er, at jeg jo nok ikke lige når til valgfest i aften.

Så denne her aften bliver med øjnene klistret til skærmen og popcorn - for noget sjovt skal der altså være ved en valgaften - jeg vil se hvor mange af mine knapt-så-politisk-interesserede venner jeg kan få med på den. Bare for at vise dem, at det her også kan være fedt!

Spændingen stiger!

Nå, jeg må løbe, jeg skal ha' lave noget historie inden i aften...

Jeg håber i har fået stemt - også jer 16-17årige der har mulighed for det!

Stille og roligt knald på

Rigtig mange fra min efterskole har sagt at 'den og den sang minder dem for vildt om efterskolen'.
Så jeg tænkte over det på vej hjem idag, mens Danmark for forbi.
For hvad er egentligt min ultimative efterskole-sang?
Rigtig mange sange har kørt så meget på repeat, at man ikke helt kan undgå at smile, når man hører dem et sted ude i det "virkelige" liv.
Men der er alligevel kun én sang der dukker op med det samme, når jeg tænker efterskole.

"Stille og rolig knald på" med Ufo Yepha

Ikke at vi har spillet den ekstremt meget. Kun på mit værelse, så vidt jeg ved.
Men det er sådan set underordnet.

Det er bare som om, at nogen har været inde og stjæle mine tanker til den sang.
Se det fra et efterskolesynspunkt, og glem detaljerne.
Så har du en bid min lykkelige lille verden.
Nok snak fra min side.
Jeg lader min yndlingsdel tale for sig selv.

"Ufo rykked' ind på Nørrebro
Og damen hun flytted' sku med
Så nu flakser vi rundt godt i gang med at bygge en rede
Ud af trådløst net og ps3
Neglelak på køl, Fifa 08 og GTA
Søndag formiddag med jogginsæt og bollehår
Brunch i sofaen, med Stelton og Holmegaard
Det' sjovt, for pludselig er vi selv sådan nogle
Med elevationsseng og en lille sjat på fælleskontoen

Så ville jeg helst ha' konen eller min frihed?
Det frie liv skræmmer når man ik' har nogen at dele med
Så jeg hviler i mig selv og smiler bredt
Fordi jeg ik' er forladt og fordi der stadig er masser pjat

Det' ik' kun fryd og gammen
Men jo jeg nyder varmen
Og har svært ved at tro på at den her vogn kan bryde sammen
Jeg jogger sømmet i bund og stikker hende en kærlig albue
For jeg har stille og roligt knald på

Og de spørg': hvad sker der med jer?
Ufo Yepha
Jeres liv må være gået i stå
Men vi har
Stille og roligt knald på!"

Opfølger

Jeg ved godt jeg har kørt de dersens flere-af-gangen indlæg før, men jeg bliver bare overvældet. Ord hober sig op inde i mig. De må ud. Kan man kalde det ordopkast?
Så for at gøre det hele mere overskueligt laver jeg nok lidt flere, lidt mindre indlæg.
Er i fine med det? (i har ikke noget valg, men lad os da bare skabe en illusion om at i har)

Nå men i hvert fald - først en lille opfølger fra i lørdags.
Hvordan gik det så?
Svaret er: Strålende! :D

Teater-opsætningen gik fænomenalt. Helt vildt. Så få fejl, at man skulle tro det var løgn.
Min rolle gik også fedt :D Jeg er så stolt af alle!
Efter stykket tørrede alle sminke af kinderne og nervøst sved af panden. Alle var ekstremt trætte, halvdelen af skolen var taget hjem med deres forældre grundet influenza - og nej, jeg overdriver ikke. Og vi har hygget lige siden :D

Vi snakker Star Wars maraton som maksimum aktivitet, sammen med kontaktgruppe-hygge (læs: flere film, popcorn og kage) Lazy days!
Altså, lige indtil i dag. Matematik-dag.
...Som jeg oven i købet er sluppet for. (Hurra!)
Jeg er nemlig taget hjem for at hjælpe min mor med en reception der skal holdes. Om det er 1000 gange bedre end matematik-dag? Ja, mand!

Det er faktisk helt ok at forlade skolen lidt. Jeg har trods alt ikke været hjemme siden efterårsferien.
- Jeg er vidst kommet ind i en ret god rytme med hensyn til at være nok hjemme, og nok på skolen. Det er dejligt.

Her til sidst vil jeg så citere min kontaktlærer Katrine, til forældresamtale i lørdags:
"Hvis man kan gå så langt som at sige, at man kan være født til at gå på efterskole, jamen så er det dét, Ronja er!"

Lad mig kalde dette indlæg Kathrine.

Ned- og optursdag.

Av, øv og yaaay!

Nu tænker du måske: Nå, men hvorfor så det?

Sagen er jo den, at vi har - indsæt fanfare - Performance-uge her på skolen!

En fantastisk fed uge, hvor man (jeg troede ellers det var umuligt) laver endnu mere end man plejer, og er endnu mere træt om aftenen.

Alle knokler med enten skuespil, filmklip, musik, dans, lysopsætning, kostumer og rekvisitter. Og køkken.

Alt dette arbejde skulle gerne munde ud i en stor forestilling (læs: i aften!), og forældredag (læs: idag!).

Det er en fin kombi - det gør unægteligt skole-hjem samtaler lidt federe, når der er underholdning bagefter, ikke?

Så jeg er sprunget ud som skuespiller, selvom jeg aldrig i mit liv har prøvet det før.

Vi har knoklet, vi har øvet, jeg har skreget "KENNETH!!!" mindst 1000 gange (min rolle er en snobbet instruktør, Kenneth er min assistent). Det viste sig, at jeg faktisk er helt ok til det der med skuespil. Men alligevel. Behøver jeg beskrive hvor spændt jeg er?

Måske tænker du så: hvad er der nedtursagtigt ved det?

Nu ligger landet jo sådan, at jeg er indehaver af en ret fantastisk søster.

Tvillingesøster.

Kathrine.

Deraf indlæggets navn.

Som sidder derhjemme.

Far, far away.

Vi regnede det ud i sommerferien, og vi har aldrig været væk fra hinanden i mere end 2 uger af gangen.

Eller, det har vi så nu.

Og nøj hvor jeg savner hende.

Og her kommer nedturen:

Hun er taget til Landskonference i Danske Skoleelever (DSE) denne weekend.

I don't blame her. Hvis jeg havde kunnet, var jeg salv taget af sted.

Men - hun kommer ikke. Og jeg har ikke set hende siden efterårsferien.

Det slog mig, at der er så mange vigtige ting med mig, som hun bare ikke er her til at se.

Og det giver altså en klump i halsen af dimensioner.

Jeg har hørt at savn er sundt.

Hvilken helsefreak jeg er.

Men jeg må nok til at smutte, los parents kommer lige straks. Vi har gjort hovedrent, værelset stråler simpelthen! :D Det er lækkert, kan man sige. (ha-ha)

Ønsk mig held og lykke!