Stemningsbillede

Mig, Frede og Tjalfe på deres værelse.

Lærred.

Maling.

Brød til at tørre op med.

Analogik til øregangene.

Dejlig dag.

Livet er, hvor du er

Nøj hvor jeg tænker.

På alt og intet.

Jeg er holdt helt op med at informere hjem - jeg får ikke engang svaret på min søster sms i går... (Hvis du læser det her, Kathrine - så undskyld)

Det har ellers været en god weekend. For en gangs skyld.

Den startede allerede torsdag, så jeg var meget alene hjemme mens familien var i skole og på arbejde... Men det gjorde ikke noget. Behøver jeg prøve at beskrive hvor meget søvn jeg havde at indhente?

Der er sket så meget. Det er ret underligt med sådan en forlænget weekend.

I starten er det som det plejer - man savner skolen helt ubeskriveligt. Varm frokost det lugter lidt af karry, sjove grin, hyggelige roomies og aften-te.

Men så går der alligevel nogle dage, og man begynder rent faktisk at hygge sig lidt. Når man lige får vænnet sig lidt til, at hvis man vi se en ven skal man ringe til dem først. Hvor irriterende!

Menmenmen, nu er jeg hjemme. Hjemme på skolen igen.

Vi har liniefags-uge - min linie er mest politisk sniksnak og diskussion, men denne her uge laver vi klima-film til en konkurrence. Det er ret fedt, vi har fået nogle gode idéer...

Timerne går.

Nå ja, og så har jeg nok ikke fortalt alt der er sket.

Men det kan også være ligemeget.

"When we remember someone, we make them present"

- Havde min storebror som facebook-tekst mens han var i Canada.

Det minder lidt om hvad jeg tænker for tiden.

Hjemme igen

Endnu en gang er jeg hjemme.

Tja.

Hjemme?

Mit værelse bliver mere og mere støvet, men udover det er alt som det plejer.

Og dog.

Det er som om det hele er for småt, forkert, for... Ikke mig. Det passer mindre til mig nu.

Måske lyder det sindssygt?

Vi har trods alt kun været på skolen i 3 uger.

Der er ellers travlt når man endelig er hjemme.

Venner der vil have én ud, familie der vil have en til at blive.

Jeg har 1000 ting at gøre...

Det lyder måske lidt surt, men nu har du, kære læser, heller ikke liiiiige fanget mig i et happy moment.

Men hey, der er mindre end 2 døgn til jeg er tilbage på skolen! :)

(Dyb speaker-stemme presenterer:)

And now, we proudly present to you, ladies and gentlemen:

The Fredags-farvel-sang!

"Det' smadder smadder surt, for nu sir' vi farvel

men det er ikke trist for vi ses alligevel

Vi moonwalker tilbage og spiser noget kage

Hav en herlig weekend og vi ses!"

Hov

2 uger.

2 uger?

2 uger!! :O

Hvis De undrer Dem over den lettere alternative indledning på dette indlæg, er her forklaringen:

Det slog mig lige.

Vi har været på efterskolen i 2 uger nu.

2 uger med svedige håndflader, nervøs stammen, ingen søvn og manglende kontakt med hvad der før var "hjemme".

Men samtidig (for mit vedkommende, i hvert fald) også 2 fantastiske uger med varm kakao, søde roommates, nye indtryk, gode diskussioner - hvilket folk der kender mig vil vide hvor højt jeg sætter pris på - og en helt ny hverdag.

Bare for at nævne lidt.

Og nøj hvor har jeg glædet mig.

Ok, indrømmet - det var et syret sommer.

Totalt pubertet i luften hvor end jeg var, og alt hvad der dertil hører sig af drama.

Der har stort set ikke været tid til at være spændt - ingen pusterum.

Og så var vi her.

Og hvor er her helt utroligt.