If I stay in one place, I loose my mind
I'm a pretty impossible lady to be with

Insider-tips til efterskoleelever og alle andre

Her får du - live fra Atlas' værelse 5 med mig, Sylle, Julie, Nannamae og famous-Nanna - 6 ret hardcore tips til efterskolelivet (og alle mulige andre slags liv):

Når livet giver dig sne, lav slush-ice

- Gøres ganske simpelt med en kande, sne (undgå det gule) en ske og blandet rød saft el. lign.

Lad dig aldrig - aldrig - overtale til at få rettelak i øjenbrynene. Det ser ikke så sexet ud.

- Er uheldet ude, slug din stolthed og gå på lærerværelset. De vil grine, men de ved hvad du kan gøre.

4 måneders krykker er ikke nice!

- Så pas på dig selv på ski. Vi mener det.

Er du på efterskole, så lad være at spise noget inden der er sagt værsågod.

- Du kan blive nødt til at sige undskyld til hele salen... Knaldrød i hovedet

Lad aldrig 50 kr. og ubegavede venner overtale dig til at drikke et halvt glas smeltefedt.

- Av i maven gør det.

Leger du mørke-gemmeleg, så lad være at lege samurai.

- Hvorfor spilde god weekend-tid på tandlæger og skadestuer?

Atlas 5 siger godnat herfra, og håber at nogle derude kan bruge tipsene.

Sov godt, god ferie til folk der her ferie nu, og god tur på natterend til alle efterskoleelever!

Nanna Komal Hølmkjær (hende den famous) udtaler til slut: "Ronja er helt vildt sej!"

Back on track (eller hvordan jeg mistede pusten, og overkom en underlig periode)

Så sidder vi her igen. Jeg er tilbage på posten, på bloggen. Som jeg jo plejer.

Nu håber jeg faktisk lidt at nogen vil spørge: "Hvorfor er det så længe siden hun skrev sidst?" (det ville i det mindste betyde, at der var én der fulgte med)

Tja. For at gøre en lang historie kort, var mit problem lidt mere end en bare skriveblokering. Sagen er den, at jeg har ikke har været glad.

Og det er forholdsvist unormalt for mig - i hvert fald i længere tid af gangen.

Det startede lige omkring der hvor min blog begyndte at tie stille. Lige inden juleferien.

En af drengene blev smidt ud, altså helt for alvor. Der var mange grunde til det, og han havde da også fået alle chancer i verden. Men hold kæft hvor var det også trist... Øv.

Jeg fik nyt hår og nye bukser, og pludselig så jeg helt almindelig og grå ud. Gik i et med tapetet. Dét var ret underligt.

Min tvillingesøster tog til Colombia for at holde jul, selv lavede jeg ikke så meget. Og det var vel også sådan set fint nok. Eller, det troede jeg.

For midt i det hele mistede jeg pusten.

Folk jeg ikke havde ringet til, ringede til mig og var sure over, at vi ikke havde set hinanden.

Jeg blev nødt til at aflyse ting jeg havde glædet mig til, fordi jeg ikke magtede det.

Alle snakkede om gymnasievalg, fremtid, sabbatår og tekniske skoler. Alle.

Og jeg var bare blevet... Kedelig. En kedelig pige der ikke havde den fjerneste idé om, hvad hun ville efter sommerferien.

Så hvad gjorde jeg? Jeg sov. Og når jeg ikke sov, tænkte jeg negativt.

Og jeg gad slet ikke blogge. Som så meget andet, jeg ikke gad.

Nå, men hvad skete der? Hvad endte det med?

Det endte lige så koldt som det begyndte. Skolen tog nemlig til Sverige på skiferie.

Faktisk skete det først, da vi skulle hjem.

Måske lyder det her lidt underligt, men faktisk kan en ildelugtende, ukomfortabel, over 10 timer lang bustur - sammen med 89 larmende teenagere - virkelig gøre underværker.

Jeg tror i hvert fald det var dér jeg blev glad igen.

For det gik op for mig hvad der gik mig på.

Skolen føltes ikke længere som mit helle, min trygge, sikre verden.

Hvor ingen kunne forvente, at jeg ringede til dem hele tiden. At jeg tog stilling til ting, der ikke havde noget med mig at gøre. Hvis nogen sagde "Hey! Hvorfor har du ikke ordnet det der?" Så kunne jeg altid sige "Det er fordi jeg er på efterskole!"

Den 'rigtige' verden bankede på, med ting jeg "burde" gøre, gamle venner, studievalg, femårsplaner og andre unødvenige ting.

Og det er stadig ikke lige det jeg har mest lyst til.

Så status quo er altså, at jeg tager det stille og roligt.

Jeg tager mig en pause fra networking, to-do lister og folk der alligevel ikke betyder noget.

At jeg skal ha' valgt mig et gymnasium, kan jeg ikke gøre noget ved. Sådan er livet.

Men resten er lige til at smide ud.

Jeg er back on track.

Og nu har jeg en plan: Jeg vil bare leve!