tirsdag den 13. april 2010

Kært barn har mange frisurer

Typisk efterskole, tænker du sikkert.
Og jo, det er det da også set en lille smule før.
Piercinger, nyt tøj, nyt hår, nye interesser. Hele baduljen.
Dét er typisk efterskole.

Paradoksalt nok, havde jeg aldrig regnet med at efterskolen ville få mig til at ændre hår på den måde.
Men på den anden side; jeg havde heller ikke regnet med nye fremtidsdrømme - eller politiske holdninger.
(Ok, det sidste har heller ikke ændret sig rigtigt. Jeg har nok bare ændret fokus)

Jeg er gået fra langt, glat, knaldrødt 'arne-hår' (Terkel i knibe, dvs. pandehår og page) til noget kortere, som så blev farvet. Så jeg gik rundt med lilla-brunt pagehår hele julen.
Så var der vidst en der påstod, at jeg ikke turde klippe mere hår af - det resulterede først i sidecut (langt i den ene side, kort i den anden), så en hanekam, og så kom der dreadlocks i nakken.
På et tidspunkt blev jeg træt af folk der gloede, så jeg klippede det hele af - og blev så spurgt gentagende gange - fra fremmede - om jeg var lesbisk.
Jeg ved ikke helt om man vender sig til sådan nogle kommentarer - men jeg er i hvert fald begyndt at svare igen. På den ene eller den anden måde.

Og så i går gjorde jeg det vildeste:
Jeg blev platinblond!
Jeg kan knapt nok kende mig selv, og det kan andre bestemt heller ikke.
Tja, bare kald mig Eminem.

(Til alle på efterskolen: det mente jeg ikke. Hold op med at kalde mig det.)

Nu vil den opmærksomme læser bide mærke i, at jeg tidligere skrev at jeg ikke havde regnet med at ændre mit hår.
Faktisk var det også lige dét fact, jeg syntes fortjente et helt blogindlæg.
For man har et standpunkt til man tager et nyt - og især på efterskoler.

Måske tænker du: "Er du vimmer for en overfladisk teenager, hun tænker da godt nok meget på hvordan hun ser ud!
...Måske har du lidt ret, jeg tænker da på det. Og så lige på verdenssituationen, andre mennesker, fremtiden og hvad der nu sker omkring mig.
Lige nu giver jeg f.eks min værelseskammerat Camille's kæreste et ikke så politisk korrekt håndtegn.
Så kan han bare lade være at kalde mig Slim Shady!